Singapore 2018

Kim Larsen startede en af sine største sange med ”This is my life, this is my time” og den vælger jeg at stjæle for en stund, for det her er godt nok min tid, det her er mit liv.

Lad os for en stund pakke Jante væk og lad os stå ved det, der netop er sket.

”Jonas Møller – Vinder af Danish Retail Award 2018” 

Det kan man da godt tillade sig at være stolt af. Det kan man faktisk godt tillade sig at være MEGA stolt af, og jeg vil til enhver tid kigge tilbage og tænke: ”Det var da egentlig meget godt”.

Lørdag d. 6. oktober kom hovedpræmien for dette, nemlig en tur til Singapore med de to andre vindere, Morten Nyholm fra Føtex Husum og Jesper Høj Weidick fra Spejder Sport i Vejle, samt turens ”Guide” i form af Glenny Hansen, Uddannelsesdirektør fra ZBC. Turens hovedformål var at overraske, inspirere og motivere til at gøre en endnu større forskel for Dansk Detail. Og det Lykkedes!

Der blev debatteret, udvekslet ideer, der blev sparret og der blev argumenteret. Der blev observeret, noteret og der blev tænkt.

Sysser fra ZBC havde planlagt turen ned til mindste detalje og ikke nok med, at der var FANTASTISKE koncepter, så var der fantastiske mad-indtryk, sjove elementer lagt ind i programmet, og der var tid til at reflektere over de masse indtryk.

Men, hvad er det så, der gør mig endnu mere høj, efter en tur som jeg havde haft enorme forventninger til?  Jo, det var at det hele bare gik op i højere enhed. Jeg fik lov til at bruge tid med tre fantastiske mennesker, der virkelig var med til at rykke på mine egne tanker. Jovel, Jesper og jeg laver ikke det samme hver dag, men det gør vi jo alligevel. Vi gør en forskel for kunder og personale, og så har Jesper så enormt meget hjerte med i det han gør, det er så inspirerende at både se og høre på.

Morten er jo min Konkurrent nummer 1, eller hvad? Mit tidligere blogindlæg sparkede dette til hjørnespark, for hold nu op hvor får man meget idéveksling når man åbner op. Vi var på forhånd enige om at lægge ”jobforholdet” til side og give alt vi havde. Og det blev gjort. Det er ikke uden grund, han står som vinder, for hold nu op han er skarp. Jeg er imponeret, dybt imponeret.

Glenny, den perfekt facilitator. Det kræver nok sit at kunne sparke så meget i gang, som der blev gjort. Masser af små input der var med til at provokere, men på den saglige og faglige måde. Med til at skabe tanker. Med til at vise hvad man også kan. Men ikke nok med at være så faglig kompetent, så er det en person med så meget hjerte at byde på. Det bekræftede mig i, at ZBC er Danmarks så absolut skarpeste!

Men hvad bliver min rolle så fremadrettet? Jo, jeg kommer ikke til at stoppe den rejse, jeg har været med til at starte. En rejse, hvor man viser, hvor fedt det er at være en del af Dansk Detail. Jeg vil være med til at have gjort en forskel, en forskel for både medarbejdere og i den grad kunder. Der skal mærkes oplevelser. Vi skal rykke os endnu mere. Jeg er FORELSKET i mit job, jeg har passion for det, jeg laver, og det giver mig et kick uden lige, at kunne byde velkommen til Døveklubben, skabe god jul for udsatte familier, skabe bundlinje i butikken, skabe fantastiske ledermålinger og skabe fantastiske resultater på kundeundersøgelser. Jeg vil være med til at bidrage til, at Dansk Detail fortsat skal udvikle sig. Jeg vil give ALT af mig selv, så tror jeg også på, at dem omkring mig gør det.

På filmen kan man se mange af de fantastiske ting vi har oplevet på turen. 1.500 billeder er kogt ned til en film, men de 1.500 billeder vil jeg selv gå igennem igen og igen. Lade mig inspirere, men også lade mig fejre. Fejre for en sejr der nok aldrig kommer til at ske igen. Det har været min karrieres højdepunkt.

Så til sidst er der blot at takke Kvicklys ledelse for at have indstillet mig, Komitéen for at udnævne os, ZBC for at facilitere en så fantastisk oplevelse, mine medarbejdere samt Dansk Handelsblad og Dansk Erhverv for at have stillet midlerne til rådighed. Af hjertet TAK!

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s