Fra elev til prisvindende Store Manager på seks år

Foto: Carsten Lundager

Rasmus Snæver Andersen fra JYSK i Tilst er en af årets tre vindere af Danish Retail Award 2026. Med en imponerende karriere, stærkt lederskab og en særlig evne til at udvikle mennesker viser han, hvilke muligheder en karriere i detailhandlen kan føre til.

På bare seks år har Rasmus taget turen fra elev til Store Manager i en af JYSKs største butikker.

Han er åben om livet med ADHD og Tourettes og om, hvordan han har lært at bruge sine styrker. Samtidig har han en særlig evne til at se potentialet i sine medarbejdere, motivere dem og skabe en arbejdsplads med høj trivsel og stærke resultater.

Rasmus er et eksempel på, hvordan ambitioner, vedholdenhed og troen på mennesker kan føre langt i detailhandlen.

Se videoen, der var med til at give udvælgelseskomitéen et indblik i Rasmus og hans arbejde.

Næste stop: New York

Som vinder af Danish Retail Award 2026 skal Rasmus til foråret på studietur til New York sammen med de øvrige vindere. Her skal de hente inspiration fra international detailhandel og nye perspektiver på kundeoplevelser, ledelse og udvikling.

Skriv et svar