Udtænk dit koncept, tro på det og gennemfør det 100%

– ikke 70%, 80% eller 90%.

I Dubai får man en fornemmelse af at man gør alt 100%.
…Hotellerne sælger ikke blot hotelophold, men livsstil.
…Butikkerne sælger ikke blot varer, men koncepter.
Intet er tilfældigt og alle butikker står snorlige.

I Dubai Mall findes der 1.200 butikker liggende side om side, og typisk samlet inden for samme branche. Dvs. alle modebutikker ligger på samme gade, alle elektronikbutikker ligger på samme gade etc. Butikkerne er derfor tvunget til at være 100% på, når de er åbne, og der er ikke råd til at skrue ned for standarden, for så overhaler naboen dig indenom.

Dette gælder også nye ideer. Flere på vores tur rundt i Dubai nævner; “Når vi får en god ide fører vi den ud i livet hurtigt og konsekvent. Hvis ikke vi handler hurtigt på nye ideer, så risikerer vi at vores konkurrent har gjort det før os.” Dette er en interessant tanke at tage med sig hjem i en hverdag, hvor man ofte får gode ideer, men lader sig holde tilbage på grund af enten forsigtighed eller modstand fra omverdenen. Da menneskerne bag verdens højeste bygning, som ligger i Dubai, første gang kiggede på hinanden og sagde: Lad os bygge verdens højste bygning på 828m, er de nok blevet mødt af modstand og tvivl. Sandsynligvis – men bygningen står i dag som det største monument midt i en ørken og midt i Dubai.

Budskabet her i Dubai er; har du en god ide og tror nok på den, så før den ud i livet og gør det hurtigt. Det vil formentlig koste dig fejl og til tider fiasko, men hvis blot en ud af alle dine ideer lykkedes 100%, så er alle dine forsøg det hele værd.

Lad os nu gå hjem og ta’ fat i vores gode ideer og føre dem ud i livet. Det gør en forskel og det har gjort en forskel i Dubai i mange år.

20110928-133745.jpg

Skriv en kommentar