Less is more!

Hos Corthay i Harbour City Mall. Stærk facade ud mod hovedgangen, hvilket automatisk skaber en nysgerrighed hos kunden, da man ikke kan se resten af butikken! Meget utraditionel og eksklusiv sortimentspræsentation!

Personificerede produkter…

Dolce & Gabbana har åbnet popup butik Harbour City (3 uger), hvor du kan få dine nye sko dekoreret med dit personlige udtryk… kun fantasien sætter grænsen for, hvordan dine nye sko skal se ud!

LED belysning integreret i butiksinventar

Home 21 har indbygget LED belysning i deres skillevægge, som benyttes bag de enkelte møbelprodukter. Det giver et naturligt blikfang, når man står i butikken og forsøger at danne sig et overblik over sortimentet og derudover får kvalitetsfølelsen en pil op!

Kvalitet statement!

Home 21 har i indgangen til deres butik et stærkt kvalitetsstatement, hvor de fortæller om deres produkters kvalitet, og det håndværk som følger med deres møbler. Et stærkt kvalitet statement hvor du kan se, hvad du betaler for!

Kundefeedback som en naturlig del af udstillingen!

Home 21 har skrevet udsnit fra Facebook, hvor kunder, som har købt de pågældende produkter, fortæller om deres oplevelser med det enkelte møbel….det virker stærkt og troværdigt, når man som forbruger står midt i købsprocessen!

High end….

Canton Road byder kunder velkommen til nogen af verdens mest eksklusive shoppingoplevelser, og udsmykningen der, er i en klasse for sig selv……..hvad med en diamantring på 5,44 karat til en pris på mere end 1 million dkr?

Sidste chance!

Vinbutik formår, med simpel produktkommunikation,  at skabe en naturlig interesse for produkter, som snart er udsolgt! Sidste chance…

Køb dine friske økologiske råvarer her og støt lokalsamfundet!

Cafe i K11, centeret hvor du har mulighed for at købe frisk økologisk frugt og grønt med hjem…samtidigt støtter man lokalsamfundet, da alle varer kommer fra lokale bønder…..endnu Et tydeligt bevis på, hvor vigtig storytelling  er i Hong Kong’s detailhandel.

Interaktiv vejledning!

Hos Columbia sportswear i K11 kan du vælge dit outfit på en touchskærm ved indgangen til butikken….du får dækket dine specifikke behov…tørt, regn eller sne samt detaljeret produkt info herefter…

Kundeoplevelse i verdensklasse!

Fantastisk service oplevelse i Penhaligon’s. Et besøg blev til en “storytelling” omkring deres produkter, og efter en behovsafdækning, var jeg blevet 4 produkter rigere! Imponerende service og indkøbsoplevelse!

Bliv ekspert i dit Apple produkt!

Apple Store har udvalgt nogen af deres medarbejdere til at være “genius co-workers”,  hvor de introducerer dig for produktet og træner dig i at få maximalt udbytte af dit Apple produkt!

Kundeklub i vinafdelingen!

Nytænkende teknologi i vinafdelingen i Three Sixty! Saml din indkøbshistorik i butikkens database og få detaljeret viden om den aktuelle vin, du overvejer at købe og få ligeledes aktuelle tilbud sendt direkte til din mail. Ny vinmand i din butik! Eller eventuelt benyttes i andre områder af butikken! ​​

Pluk din friske salat i Three Sixty!

Vil du have frisk salat? Så har du nu mulighed for at plukke din egen favorit salat direkte fra Three Sixty’s egen køkkenhave midt i butikken!