PRISVINDERNE 2025 ER FUNDET!

Fotobyline:
Foto Carsten Lundager

Fejring, faglighed og fællesskab i Axelborgs smukke rammer.
Danish Retail Award 2025 blev en eftermiddag fyldt med inspiration, stolthed og hyldest til branchens bedste.

En eftermiddag i detailhandelens tegn – Danish Retail Award 2025

Fredag den 3. oktober var Axelborg rammen om årets uddeling af Danish Retail Award, Fagprøveprisen og den helt nye Oplæringspris. Fra kl. 13-17 blev salens smukke rammer fyldt med faglig inspiration, klapsalver og stolthed.

Årets vindere af Danish Retail Award blev:
🏆 Daniel Miller, butikschef Spejdersport Lyngby
🏆 Ingrid Kjær Rosager Sørensen, uddeler SuperBrugsen Vonsild
🏆 Michael Sangill, købmand, Spar Hvide Sande

Det var en benhård konkurrence, og igen i år var det små marginaler, der afgjorde udfaldet. Det viser med al tydelighed, hvor mange dygtige købmænd og butikschefer vi har i dansk detailhandel.

Vinderne kan se frem til en spændende inspirationstur til New York i maj 2026, hvor de skal opleve de nyeste trends og tendenser i amerikansk detailhandel.

Dagen bød også på inspirerende oplæg fra Louise Bjerre, founder af IGEN, og Thomas Vangsgaard, adm. direktør i Spejdersport – begge satte fokus på deres karriererejse på bedste og mest inspirerende måde. Moderator adm. direktør i Tænketanken DEA Stina Vrang Elias bandt det hele sammen med både professionalisme og energi.
Prisen uddeles af Dansk Erhverv, https://www.samesystem.com/da/ og ZBC.

Udover Danish Retail Award blev Fagprøveprisen uddelt til nye, lysende detail- og handelstalenter. Og som noget nyt i år blev Oplæringsprisen overrakt til to oplæringsansvarlige, der har gjort en særlig indsats for at udvikle og motivere fremtidens detailstjerner.

Alt i alt en eftermiddag fyldt med fejring, fællesskab og faglig inspiration – og en påmindelse om, at dansk detailhandel har en stærk og stolt fremtid foran sig.

Skriv en kommentar