På besøg hos ALDO:
På et besøg hos skobutikken så vi et fint eksempel på hvordan man simpelt kan sælge koncepter og ikke enkelte varer. Man kan spørge sig selv: hvorfor sælger en skobutik tasker, bælter og accessories? Sælger vi et par sko forekommer det naturligt, at kunden bliver tilbudt et bælte eller en taske, som passer i farven til skoene. Mon de øger basketsize og kundetilfredshed på denne måde? – ja, det tror jeg de gør!
Som detailfolk bør vi se på hvordan vi kan sammenkoble varer i vores eget produktsortiment på kryds og tværs; Skabe koncepter udfra hvordan vores kunder benytter eller kunne benytte vores varer i samspil. På den måde dækker vi bedre vores kunders behov og måske endda hjælper vores kunder til bedre udnyttelse af vores produkter – og dermed større brugsværdi.
